Den Frie Bibel

Salme 116[1]

Septuginta, der følges af en del oversættere, har det »halleluja«, der i den masoretiske tekst står som afslutning på Sl 115, som indledning til Sl 116.

Du har reddet mit liv

116:1Jeg elsker[a]Oversættelsen er omdiskuteret. En ordret oversættelse ville umiddelbart være: »Jeg elsker, for har hørt«, men verbet »elske» kan normalt ikke stå uden objekt. Enten må den følgende sætning udgøre objektet (denne oversættelse), eller »« må flyttes frem, så oversættelsen bliver: »Jeg elsker , for han har hørt min tryglende røst«. at har hørt[b]Den masoretiske tekst har yiqtol: yišmaʕ: »() vil høre«. I hele afsnittet er der dog tale om Guds indgreb i fortid, hvorfor man normalt går ud fra, at yiqtols y skyldes dittografi efter det forudgående: (»for«) (y og î dækker begge over bogstavet »jod«), så der skal læses qatal: šāmaʕ: »har hørt«.
min tryglende røst.[2]Ordret: »min tryglens røst«.
116:2For han har bøjet sit øre til mig,
og i mine dage vil jeg udråbe:[c]Sætningen er omdiskuteret. Denne oversættelse går ud fra at salmisten vil udråbe det der står i de næste vers. En anden mulighed er at salmisten alle dage vil »råbe« i betydningen påkalde . Mange oversættere følger en foreslået rettelse af: ûvᵊyāmay (»og i mine dage«) til: bᵊyôm: »den dag da« = »da«; man oversætter også yiqtol: ʔeqrāˀ (»jeg vil råbe/udråbe«) ved fortid: »(da) jeg råbte«.
116:3»Dødens reb omgav mig,
og dødsrigets trængsler havde fundet mig,
jeg fandt[d]Her og i v.4 og v.6 oversættes yiqtol normalt ved fortid idet verberne angiver en følge af det forgående. nød og plage.
116:4Da påkaldte jeg navn:
»Ak, , red mit liv!«[3]Ordret: »min sjæl«.
116:5 er nådig og retfærdig,
og vor Gud forbarmer sig.
116:6 beskytter enfoldige,
jeg var ringe, men han hjalp mig.«
116:7Min sjæl, kom tilbage til din ro,
for har handlet vel imod dig.
116:8Ja, du har reddet mit liv[4]Ordret: »min sjæl«. fra døden,
mit øje fra tåre,
min fod fra fald.
116:9Jeg kan vandre for ansigt
i de levendes lande.
116:10Jeg har troet, derfor kan jeg sige:
»Jeg var hårdt plaget.«
116:11Jeg sagde i min angst:
»Hele menneskeheden er løgnere.«

Jeg vil løfte frelsens bæger

116:12Hvordan skal jeg gengælde
alle hans velgerninger mod mig?
116:13Frelsens bæger vil jeg løfte
og påkalde navn.
116:14Jeg vil indfri mine løfter til ,
og det foran hele hans folk.
116:15Kostbar i øjne
er hans frommes død.[5]Oversættes nu ofte: »liv«, idet meningen i sammenhængen formodentlig er at Gud vil bevare den frommes »liv« (jf. v. 8). Men grundteksten har: māwet: »død«.
116:16Ak, , jeg er jo din træl,
jeg er din træl, din trælkvindes søn,
du har løst mine lænker.
116:17Til dig vil jeg ofre slagtoffer som takoffer
og påkalde navn.
116:18Jeg vil indfri mine løfter til ,
og det foran hele hans folk,
116:19i forgårdene til hus,
i din midte, Jerusalem!
Halleluja![6]Septuginta, der følges af en del oversættere, har dette »halleluja« som indledning til Sl 117.

Status for dette kapitel

Modenhed: Færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Literært tjek: Trine Tøndering
Eksegetisk bearbejdning: Nicolai Winther-Nielsen
Dato for denne version: 14.07.2017