139:7Hvor skulle jeg gå hen fra din Ånd?
Og hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt?
139:8Hvis jeg stiger op til himlen, så er du dér,
og reder jeg seng i dødsriget, se, så er du dér!
139:9Ville jeg tage morgenrødens vinger,
slå mig ned ved havets ende,
139:10så ville din hånd også lede mig dér,
og din højre hånd holde mig fast.
139:11Og ville jeg sige: »Sandelig, mørke skal dække mig
og lys omkring mig blive til nat,«
139:12så ville mørke ikke være mørke for dig,
men nat være lys som dagen,
mørket er for dig som lyset.